Luftvarmeren bruger Joule-effekten af strømmen til at konvertere elektrisk energi til termisk energi til at opvarme genstanden. Deles normalt op i direkte modstandsopvarmning og direkte modstandsopvarmning. Den førstnævnte strømforsyningsspænding påføres direkte på det objekt, der skal opvarmes. Når strømmen er for lang, opvarmer den opvarmede genstand selv strygemaskinen for at generere varme. Objekter, der kan opvarmes direkte modstandsdygtigt, skal være ledere, men har en højere modstand. Da varme genereres ved, at selve genstanden opvarmes, opvarmes den stærkt på grund af intern opvarmning. Opvarmning med direkte modstand skal laves af specielle legeringsmaterialer eller ikke-metalmaterialer for at fremstille varmeelementer. Varmeelementerne genererer varmeenergi, og strålingen, konvektionen og ledningen overføres til det opvarmede objekt.
Da objektet, der skal opvarmes, og varmeelementet er delt i to dele, er typen af det objekt, der skal opvarmes, normalt ikke bundet, og manipuleringen er enkel. De data, der bruges til opvarmningselementet til opvarmning af direkte modstand kræver sædvanligvis en stor modstand og en lille temperaturkoefficient af modstand og er små i deformation ved høj temperatur og er ikke let forknust. Almindeligt anvendte er metalmaterialer, såsom jern-aluminiumlegering og nikkel-kromlegering, og ikke-metalmaterialer, såsom siliciumcarbid og molybdendisilicid. Den højeste driftstemperatur for metalopvarmningselementer kan nå 1000-1500 ° C i henhold til datatypen; den højeste driftstemperatur for ikke-metalvarmeelementer kan nå 1500 ~ 1700 ° C. Sidstnævnte er let at installere og kan erstattes af en varm ovn. Det kræver dog, at udstyr installeres i indstillingen for trykregulering. Levetiden er kortere end legeringsvarmeelementet. Det bruges normalt i høje temperaturovne, og temperaturen overstiger metaldataene. Varmeelementet tillader den højeste driftstemperatur at være lokal. Og nogle ekstra steder.